onsdag den 19. juni 2013

Gratis Healing

I Januar 2013 fik jeg under en meditation besked på, at jeg sammen med mine åndelige vejledere indimellem skulle tilbyde gratis gruppe fjernhealing. 

HVORNÅR OG HVORDAN?
Jeg poster altid dato og tidspunkt på min Facebook side inden healingen. Dag og tidspunkt varierer fra gang til gang og selve healingen varer altid ca 15 min. Der er ofte et kanaliseret budskab, som jeg deler på Facebook umiddelbart efter healingen. Tilmeld dig fra gang til gang ved at skrive 'Ja tak' i kommentar feltet på Facebook når jeg har offenliggjort den nye dato via et opslag. Det er ikke nødvendigt at skrive hvad man ønsker healing for. Healings energien er en intelligent kraft, som altid ved hvor den skal arbejde henne i din krop, sind og sjæl. Det er ikke tilladt at skrive andres navne på uden deres tilladelse.

FORBEREDELSE - VIGTIGT!
Gør dig klar 5-10 minutter før healingen starter. 

Sæt eller læg dig uforstyrret, evt med lidt afspændingsmusik og 
sluk mobilen og/eller hiv tlf stikket ud. 

Luk øjnene, tag 5-10 dybe ind/udåndinger, slap af og tag imod.

Når healingen er forbi siger du tak til universet på din egen måde.

Drik rigeligt med vand efter healingen.

VIL ENERGIEN NÅ ALLE?
Ja energien kommer ud til alle. På det åndelige plan betyder afstand intet. Så længe du har et ønske om at modtage healingen og er modtagelig(dvs ligger/sidder i stilhed) når healingen er i gang, vil du få lige præcis det du har brug for. Nogle vil mærke healingen meget kraftigt og andre lidt blidere - det kommer an på hvad du har brug for den pågældende dag. Nogle gange vil du erfare at healingen arbejder videre på dig et par timer og nogle gange op til dage efter og dette er helt normalt.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar